Dawn x Dare

Dawn & Dare er et dansk brand, der leverer fantastisk kvalitet. Jeg stødte på brandet hos et agentur, jeg ville nok aldrig selv have tjekket det ud. Men der hang det så og lignede en drøm. Lækre, smukke og specielle styles. Hver kollektion indeholder meget få styles, og der er virkelig kræset for detaljerne. De er nok mest kendte for deres helt unikke håndstrikkede trøjer - som du også kan finde hos Paper doll. Deres andre styles er mindst ligeså skønne, og jeg synes de har været igennem en fantastisk udvikling og er stærkere end nogensinde. Kvalitet mikset med virkelig få grænser. De leger med teksture, farver og glimmer. Jeg bliver faktisk mere og mere forelsket i dem for hver kollektion <3